Handelsvilkår
1. Handelsvilkår
1.1 Handelsvilkår omhandler de vilkår, som danner grundlag for et samarbejde mellem dig som kunde (i det følgende benævnt kunden) og DrinxSjøbeck som leverandør.
1.2 Vi gør opmærksom på, at handelsvilkår, garantier og praksis er i overensstemmelse med købeloven.
2. Priser
2.1 Alle priser angives eksklusiv 25 % dansk moms men inklusiv gældende afgifter.
2.2 Der tages forbehold for pris, afgiftsændringer o. lign.
3. Bestilling af varer
3.1 Når kunden ønsker DrinxSjøbeck som leverandør, udfyldes og underskrives Handelsvilkår. Desuden skal der ske tilmelding til Leverandørservice-skemaet. Dokumenterne fremsendes til info@drinx.dk. Hvis det ikke er muligt at tilmelde til Leverandørservice, vil betaling ske i henhold til pkt. 5.3 enten ved automatisk eller manuel kortbetaling.
3.2 Bestilling kan ske telefonisk på 6913 9001 eller i DrinxSjøbeck’ webshop. DrinxSjøbeck udarbejder tilpasset bestillingsliste med alle relevante info. Bestillingslisten kan med fordel benyttes ved ordreafgivelse. Det er muligt at blive ringet op på aftalt dag/tidspunkt af kundeservice for ordreafgivelse.
3.3 DrinxSjøbeck er i øvrigt berettiget til frit at afvise en ordre, herunder særligt hvis DrinxSjøbeck’ accept af ordren vil resultere i en overskridelse af kundens aftalte kreditmaksimum.
4. Kontrakt
4.1 Der er ingen bindingsperiode forbundet med et samarbejde med DrinxSjøbeck. Vi arbejder dog bedst med klare rammer og aftaler. Vi er yderst fleksible men arbejder målrettet på en leveringssikkerhed over 98 %, hvilket stiller krav til struktur og systemer, der fungerer for både kunden og DrinxSjøbeck som leverandør.
5. Faktura/Betaling
5.1 DrinxSjøbeck medsender følgeseddel med varerne ved levering og fremsender faktura til aftalt mailadresse medmindre andet er aftalt.
5.2 Udgangspunktet er betaling via tilmeldt Leverandørservice, hvorved det skyldige beløb trækkes automatisk ved forfaldstid. Tilmelding til Leverandørservice udfyldes og returneres til info@drinx.dk inden påbegyndt samhandel.
5.3 Hvis det ikke er muligt for kunden at tilmelde sig til Leverandørservice, vil betaling ske enten ved automatisk eller manuel kortbetaling. Ved automatisk kortbetaling skal kunden registrere sit betalingskort i forbindelse med oprettelse af betalingsaftale, og det skyldige beløb trækkes automatisk via kortet ved forfaldstid. Ved manuel kortbetaling vil kunden til forudbetaling før ordre eller efter levering og ved modtagelse af faktura modtage et link, via hvilket betaling skal ske straks, ligesom det skyldige beløb vil blive trukket straks.
5.4 DrinxSjøbeck forbeholder sig ret til at revidere eventuel rabatstruktur samt at pålægge kunden eventuelle gebyrer i forbindelse med den fremtidige betaling, såfremt kunden overgår fra én type betaling til en anden.
5.5 Parterne er enige om, at beløbet i pkt. 5.2 og 5.3 forfalder til betaling netto 3 dage fra fakturadato, og at der ved for sen betaling påløber morarenter med 2 % pr. påbegyndt måned indtil betaling sker.
5.6 Hvis betaling ikke sker rettidigt, vil alle andre skyldige beløb til DrinxSjøbeck for køb af varer forfalde til omgående betaling. Hvis betaling ikke sker rettidigt, er DrinxSjøbeck berettiget til at anvende enhver anden modtaget betaling fra kunden til dækning af det skyldige og forfaldne beløb.
5.7 Drinx- Sjøbeck forbeholder sig retten til at tilbageholde varer samt suspendere fremtidige leverancer, såfremt kunden er i aktuel betalingsmisligholdelse.
6. Levering
6.1 Levering sker normalt inden for 2 dage, såfremt ordren er modtaget af DrinxSjøbeck inden kl. 12, 2 hverdage før levering, og med mindre anden specifik leveringsdato er ønsket af kunden ved ordreafgivelsen. I tilfælde hvor levering ikke er mulig, eksempelvis fordi varen ikke er på lager i tilstrækkelige mængder, kontaktes kunden inden varens afgang fra DrinxSjøbeck lager for at sikre aftale om eventuel erstatningsvare eller aftale om efterlevering på den ønskede vare.
6.2 Der tages forbehold for udsolgte varer og udskudt leveringstid hos leverandører til DrinxSjøbeck.
7. Leje af kølebil og andet udstyr
7.1 Der er ved afgivelse af ordre mulighed for også at leje køletrailer, kølelastbil, slushice- maskine og appelsinpresser fra DrinxSjøbeck.
7.2 Priserne for leje er: Leje af køletrailer 1275 kr./døgn (levering/afhentning af køletrailer 575 kr./time), leje af kølelastbil 1.800 kr./døgn, leje af appelsinpresser 1.950 kr./døgn og leje af slushice-maskine 750 kr/døgn.
7.3 Tilsluttes køletrailer eller kølelastbil ikke til strøm under brug, afregnes forbrug af diesel separat efter gældende takst pr. liter.
7.4 Lejeren er ansvarlig for det lejede udstyr og afholder enhver udgift til reparation eller erstatning heraf i tilfælde af skade, hændelig eller forårsaget af uagtsomhed, som pådrages, mens det er i lejers varetægt.
8. Returvarer
8.1 DrinxSjøbeck tilbyder gratis vareretur med afhentning på de dage, hvor vi er i området.
8.2 Returnering af varer kan kun finde sted efter forudgående skriftlig eller telefonisk aftale, bekræftet af DrinxSjøbeck konsulent eller Kundeservice.
8.3 DrinxSjøbeck tager kun hele kolli retur. Der er ingen returret på fødevarer, ligesom at der ikke er returret på produkter, som ikke er i DrinxSjøbeck’ faste sortiment.
8.4 Der er mulighed for at få hjælp fra en DrinxSjøbeck-repræsentant til optællingen af returvarer.
8.5 Hvis ovenstående ikke opfyldes, er der ingen garanti for kreditnota.
9. Leveringsomkostninger
9.1 Der tilskrives ikke leveringsomkostning på ordrer fra DrinxSjøbeck. Bemærk dog, at minimumsordrestørrelsen hos DrinxSjøbeck er kr. 4.000,- eksklusiv moms og køb af tobaksvarer. Når ordren er under minimums-ordrestørrelserne, tilføjes følgende fragttillæg: kr. 475,-
10. Ejendomsforhold
10.1 Ejendomsretten til leverede varer overgår først til kunden, når DrinxSjøbeck har modtaget fuld betaling for de leverede varer, og DrinxSjøbeck forbeholder sig således ejendomsretten over leverede varer, indtil betalingen herfor har fundet sted.
10.2 Indtil det tidspunkt, hvor kunden har betalt for de leverede varer, er DrinxSjøbeck berettiget til at få adgang til at besigtige de leverede varer, som måtte befinde sig hos kunden, ligesom DrinxSjøbeck er berettiget til at hjemtage de leverede varer.
11. Reklamation
11.1 Viser det sig, at den solgte genstand lider af en mangel, skal kunden, såfremt kunden vil påberåbe sig manglen, give skriftlig meddelelse herom til DrinxSjøbeck uden ugrundet ophold. Afgiver kunden ikke sådan meddelelse, uagtet han har opdaget eller burde have opdaget manglen, kan kunden ikke senere gøre manglen gældende. Det præciseres, at kundens reklamationsret i alle tilfælde bortfalder 6 måneder efter leveringen. DrinxSjøbeck er bekendt med og accepterer, at reklamationsfristen på 6 måneder ikke kan gøres gældende over for en senere erhverver, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i det omfang denne i øvrigt vil kunne kræve erstatning for mangler ved salgsgenstanden – i disse tilfælde gælder en reklamationsfrist på 2 år i henhold til købeloven. Herudover fremhæves, at reklamationsretten er begrænset til varens naturlige holdbarhed, og at denne forudsætter, at varen er opbevaret og i øvrigt blevet behandlet korrekt. Såfremt der forekommer ”prop” i mere end én ud af tolv flasker af samme vin købt ved samme ordre, accepteres dette af DrinxSjøbeck som en reklamation, og DrinxSjøbeck vil i sådanne tilfælde foretage ombytning, men dog ikke nødvendigvis til samme årgang. Den nævnte reklamationsret vedrørende vine med ”prop” m.v. skal gøres gældende straks, og sådanne vine skal uden ugrundet ophold fremsendes til DrinxSjøbeck, såfremt kunden ønsker ombytning.
11.2 Hvis reklamationsretten i pkt. 11.1 gøres gældende forbeholder DrinxSjøbeck sig retten til at afhjælpe manglen eller ombytte varen.
11.3 Efter levering af varerne er kunden forpligtiget til straks dels at kontrollere, at det leverede antal varer stemmer overens med antallet på følgesedlen, og dels grundigt at undersøge varernes stand og forfatning. I tilfælde af manglende eller beskadigede varer, er DrinxSjøbeck ikke ansvarlig overfor kunden, medmindre kunden har noteret alle manglende eller beskadigede varer på følgesedlen og oplyst herom i en e-mail til info@drinx.dk med specifikke detaljer inden for 48 timer regnet fra varernes faktiske udlevering til kunden.
12. Force Majeure
12.1 Force majeure skal omfatte alle tilfælde udenfor DrinxSjøbeck’s rimelige kontrol, herunder produktionsnedbrud, ildebrand, krig, oprør, civile uroligheder, lokal eller national strejke, manglende, mangelfuld eller forsinket levering fra underleverandører, dårlig høst, mangel på arbejdskraft og/eller brændstof, handels- eller valutarestriktioner, lock-out, strejke, indgreb fra offentlige myndigheder etc. DrinxSjøbeck er ikke forpligtet til at informere kunden om forekomsten af en force majeure begivenhed.
13. Personlige oplysninger og datapolitik
13.1 For at en ordre kan gennemføres, skal kunden oplyse navn, adresse, CVR nr., telefonnummer og e-mailadresse. Informationerne anvendes udelukkende til opfyldelse af ordren og, hvis kunden accepterer dette, til udsendelse af tilbud og andet markedsføringsmateriale. De afgivne oplysninger behandles og opbevares elektronisk af DrinxSjøbeck ApS.
13.2 DrinxSjøbeck sælger eller overdrager aldrig kundeoplysninger til tredjepart, ej heller gør DrinxSjøbeck ApS sådanne oplysninger tilgængelige for tredjepart.
13.3 Kunden har til enhver tid ret til at få indsigt i registrerede oplysninger om kunden samt til at få foretaget nødvendige rettelser, ligesom kunden har ret til at gøre indsigelse mod fejlagtige registre- ringer eller registreringer, der ikke er lovpligtige. I sådanne tilfælde rettes henvendelse til Drinx- Sjøbeck på info@drinx.dk.
13.4 De indhentede oplysninger slettes straks efter, at oplysningerne ikke længere er nødvendige i forhold til det definerede formål med opbevaringen
14. Tvister
14.1 Parterne er enige om, at eventuelle tvister mellem parterne afgøres efter dansk ret og med Retten i Aalborg som værneting.
15. Tilbagekaldelse af varer
15.1 Kunden skal straks ophøre med at sælge en vare, hvis kunden får viden om eller har mistanke om, at en vare ikke opfylder kravene til fødevaresikkerhed, og skal desuden straks informere DrinxSjøbeck herom.
15.2 Efter instruks fra DrinxSjøbeck skal kunden loyalt bistå med håndtering af tilbagekaldelsen, herunder udlevere navn, adresse mv. på personer, som den pågældende varetype måtte være videresolgt til.
16. Ændringer
16.1 DrinxSjøbeck forbeholder sig retten til at ændre disse vilkår med et passende varsel.
17. Kontakt os
17.1 Har du som kunde spørgsmål til din kundeoprettelse, DrinxSjøbeck’ persondatapolitik (findes på drinxsjobeck.dk), din ordre eller andet, er du velkommen til at kontakte din konsulent eller Kundeservice på info@drinx.dk